Broderi, teori og en masse John Mogensen (16.-17. jan. ’27)

Prisinterval: 3.000,00 kr. til 3.500,00 kr.

John Mogensen show med Rasmus Bjerg på Pejsegården (og nå ja også broderi og klog teori)

Tag med Broderisten Trine Runge Jessen og læge Lærke Egefjord på tur!

Det bliver fucking formidabelt!

Varenummer (SKU): ELVIS Kategorier: , Tag:

Røde seler, frækt skæg og en stemme som få… det kan kun være John Mogensen vi taler om! Og ham ELSKER både Lærke og Trine 🔥❤️🔥

Så hvad kunne være bedre end at knalde et fedt broderi kursus sammen og afholde det på Pejsegården, hvor Rasmus Bjerg om aftenen kravler ind i John og underholder med alle klassikerne? Vi ved det faktisk ikke!!

Det bliver full on bodega style og fuck det bliver sjovt 😂 Vi skal brodere et spritnyt bodega-kit, mens Lærke vil punktere sundhedsmyter og fortælle om vigtigheden af at komme ned i gear med broderi!

Om aftenen er der fælles middag og herefter er det sgu på med selerne og frem med brylcremen, når vi skal skråle med på de bedste af Johns sange!

Søndag slutter vi af med brunch inden vi ræser hjem i hver vores retning

Og nååh ja.. der er sgu også pool! Så tag dine waders med, hvis du skal dyppes undervejs!

..og billard, bowling og dart! Wuup wuup!!

 

PROGRAM

Lørdag den 16. januar 2027

Kl. 10.30 Ankomst og indkvartering

Kl. 11.00 Fælles velkomst og igangsættelse af bodega-broderi-workshop v/Trine og Selma

Kl. 12.00-13.00 Frokost

Kl. 13.30-15.00 Broderibuffeten er åben og vi broderer videre, mens Lærke punkterer sundhedsmyter på stribe – alt fra 10.000 skridt om dagen (hvem når ærligt det?!) til at man SKAL spise utroligt meget broccoli for at have det godt kommer under luppen, og du bliver klogere på, hvorfor det er så vigtigt at komme HELT ned i gear (utroligt gerne med broderi;)) og hvad fællesskaber betyder for vores sundhed.

Ved 15-tiden serveres der eftermiddagskaffe og kage

Kl. 15.30-17.00 Vi fortsætter broderiworkshoppen, mens Trine serverer røverhistorier om livet som Broderist sikkert akkompagneret af hendes Bodega-playliste!

Kl. 18.00 Spisning

Kl. 21.00 John Mogensen show med Rasmus Bjerg! Showet er en kombination af live koncert, teater og show, en koncert med alle de kendte syng med hits!

Dansegulvet er åbent for de danseglade

Søndag den 17. januar 2027

Fra kl. 9.00 Søndagsbrunch og tårevædet afrejse derefter

PRAKTISK

Prisen inkluderer 1 overnatning, alle måltider samt undervisning og materialer (og John Mogensen showet sæføli!) Drikkevarer er på egen regning.

Hvis du skal afsted med en du kender, så skal vi nok sørge for at I kommer til at dele værelse. Bare lige giv et pip om hvem I er og at I vil bo sammen. Rejser du alene og skal bo på dobbeltværelse, så tag det roligt. Vi har aldrig haft fjolser med på tur, så du skal nok komme til at bo sammen med et sødt menneske!

KONTAKT

Tag fat i os med de mindste spørgsmål!

Lærke 53 63 33 59 / legefjord@gmail.com

Trine 24 26 84 03 / trine@broderist.com

AFLYSNING / SYGDOM

Hvis uheldet er ude og du bliver syg eller af anden grund bliver nødt til at aflyse din rejse, så får du desværre ikke pengene retur. Vi vil naturligvis gøre vores ypperste for at få afsat din plads til en anden, men kan ikke garantere noget.

 

Vælg

Dobbeltværelse, Enkeltværelse